Brændekurv med indsats for Aduro A/S
Intentionen var fra første skitse at udarbejde en tilbehørslinie, hvor designet var i tråd med det formsprog, der kendetegner Aduros brændeovne – det minimalistiske og skandinaviske udtryk.

I tillæg til filt- og stofkurven – som let bliver beskidt og våd, hvis man bruger den som brændespand – har vi udviklet en plastindsats. Hermed har vi fået kombineret det bløde stof, som passer smukt ind i boligen – med den mørke hårde plast, som tåler både fugt, tunge løft og rengøring.